Kantine

Kantinen har et sundt og alsidigt menukort, hvor der tilbydes kolde og varme retter og drikkevarer til rimelige priser.

Aalborg Handelsskoles kantinevirksomhed er ledet af Per Nielsen og foregår på skolens fire adresser: Langagervej, Turøgade, Saxogade og Strandvejen. Der er 11 ansatte i alt. Kantinen er en selvejende institution med en selvstændig bestyrelse. Den skal dog ikke give overskud, men kun tjene til egen drift.

Kantinen har mange forskellige opgaver, men den vigtigste er at sørge for forplejning til skolens elever. Desuden er kantinen leverandør ved mange begivenheder på skolen såsom elevfester, dimissionsfester, receptioner, personalefester o.lign. Desuden servicerer vi skolens gæster.

Kantinen forsøger at lave et så sundt og alsidigt menukort som muligt til rimelige priser, og kan tilbyde både kolde og varme retter samt drikkevarer. Om formiddagen har du mulighed for at købe rundstykker med diverse tilbehør. Skulle du have lyst til frisk frugt eller friske grøntsager fra salatbaren, så har du også mulighed for det.

Til den søde tand har vi et begrænset udvalg af slik og kager…

Herudover finder der på alle afdelinger også et antal automater, hvorfra elever og personale kan forsyne sig med kolde og varme drikkevarer. Du er også velkommen til at spise din medbragte mad i opholdsarealerne, hvor der er opstillet borde. Eller du kan spise din mad ude i vores skolegård ved opstillede bænke og borde. Vi er til enhver tid indstillet på at opfylde dine kulinariske ønsker, såvidt det er os muligt.

Kantinernes faste åbningstider

Mandag - torsdag fra kl. 8.00 - 13.30
Fredag fra kl. 8.00 - 13.00

Kostpolitik

Læs mere om vores kostpolitik og de 10 kostråd i folderen Kantinens kostpolitik.

Kantine